Enhedslistens mål: Kommunisme og revolution (2003-04)

"Enhedslisten er en revolutionær socialistisk og international organisation ... det socialistiske alternativ, vi kæmper for. Et klasseløst/kommunistisk samfund."

Enhedslistens principprogram, vedtaget 2003-04.

Poya Pakzad om politisk vold (2019)

"Indvendingen er der jo, at hvis det nu var tilfældet - hvad det selvfølgelig ikke er - at det at kaste en sten gennem en rude på en tidligere Nye Borgerlige-politikers private arbejdsplads, hvis det rent faktisk bevirkede, at man fik kæmpet racismen tilbage og støttede en masse af de mennesker, som var genstand for racisme i vores samfund, jamen så mener jeg at det at kaste en sten ind gennem en rude, falder langt under bagatelgrænsen."

Poya Pakzad, politisk-økonomisk rådgiver for Enhedslisten, P1 Debat, 9.10.2019

Hanne Reintoft om Sovjets invasion af Tjekkoslovakiet (1968)

Ovenpå Sovjetunionens invasion af Tjekkoslovakiet, august 1968:

"Jeg deltager ikke i en demonstration mod de socialistiske lande i et NATO-land." (Information, 22.8.1968)

"Jeg ... vil ikke deltage i det borgerlige samfunds misbrug af den ulykkelige situation til antisocialistisk propaganda." (Information, 24.8.1968)

Hanne Reintoft, daværende MF for Venstresocialisterne, siden MF for af DKP (citeret efter Mikkel Plum, "Alt blev vendt på hovedet af venstrefløjen efter invasionen i Tjekkoslovakiet i 1968", Berlingske, 21.8.2018)

Lenin om nødvendigheden af politisk vold

"One cannot hide the fact that dictatorship presupposes and implies a "condition", one so disagreeable to renegades [such as Kautsky], of revolutionary violence of one class against another ... the "fundamental feature" of the concept of dictatorship of the proletariat is revolutionary violence"."

--Vladimir I. Lenin ("The Proletarian Revolution and the Renegade K. Kautsky", 1918)

Marx om nødvendigheden af vold, terror & magtanvendelse

 "Kommunisterne forsmår at skjule deres anskuelser og deres hensigter. De erklærer åbent, at deres mål kun kan nås ved, at hele den bestående samfundsordning styrtes med magt.

--Karl Marx & Friedrich Engels ("Det Kommunistiske Manifest", 1848)

 

"The weapon of criticism cannot, of course, replace criticism by weapons, material force must be overthrown by material force; but theory also becomes a material force as soon as it has gripped the masses." (original: "Die Waffe der Kritik kann allerdings die Kritik der Waffen nicht ersetzen, die materielle Gewalt muß gestürzt werden durch materielle Gewalt, allein auch die Theorie wird zur materiellen Gewalt, sobald sie die Massen ergreift.")

--Karl Marx (Indledningen til "Zur Kritik der Hegelschen Rechtsphilosophie", 1844) 

"[The] very cannibalism of the counterrevolution will convince the nations that there is only one way in which the murderous death agonies of the old society and the bloody birth throes of the new society can be shortened, simplified and concentrated, and that way is revolutionary terror."

--Karl Marx (avisartikel, Neue Rheinische Zeitung No. 136, november 1848)  

 

"We have no compassion and we ask no compassion from you. When our turn comes, we shall not make excuses for the terror."

--Karl Marx (avisartikel, Neue Rheinische Zeitung No. 301, maj 1849)  

 

"[The ] governments are opposed to us: We must answer them with all the means that are at our disposal ... We must declare to the governments: We will proceed against you where it is possible and by force of arms when it may be necessary."

--Karl Marx, London Conference of the International (1871), citeret i D. McLellan: Karl Marx : His Life and Thought (London, 1973: 406).

 

"Above all, during and immediately after the struggle the workers, as far as it is at all possible, must oppose bourgeois attempts at pacification and force the democrats to carry out their terroristic phrases. They must work to ensure that the immediate revolutionary excitement is not suddenly suppressed after the victory. On the contrary, it must be sustained as long as possible. Far from opposing the so-called excesses—instances of popular vengeance against hated individuals or against public buildings with which hateful memories are associated—the workers’ party must not only tolerate these actions but must even give them direction."

 --Karl Marx & Friedrich Engels, "Address of the Central Committee to the Communist League", 1850.

 

“Violence is the midwife of every old society pregnant with a new one.” (original: "Die Gewalt ist der Geburtshelfer jeder alten Gesellschaft, die mit einer neuen schwanger geht.")

--Karl Marx & Friedrich Engels (Das Kapital, 1887)

Hans Ålborg (EL) om Chavez's økonomiske politik (2017)

"Det har skadet økonomien at lave en blandings-økonomi. Han burde have lavet en rent socialistisk økonomi. Men det er helt forkert at sige, at han har kørt økonomien i sænk og er ved at afvikle demokratiet. Demokratiet er blevet udvidet under Chavez og Maduro med en masse inddragende basisdemokrati." 

 -- Hans Ålborg, medlem af Enhedslistens Latinamerika-gruppe, i Weekendavisen (2017)

Andreas Bülow: Venezuelas økonomiske problemer skyldes for lidt planøkonomi (2017)

"Der er ingen tvivl om at krisen er hård. Man mærker det i de venezuelanske familier, hvor kostplaner strammes. Man mærker det på restauranter som er tomme. Og man mærker det i supermarkeder, hvor priserne i reglen overstiger menigmands købekraft. [...]

I sundhedssektoren er der krise, særligt pga. manglen på medicin. Hospitaler arbejder uden så basale ting som antibiotika. Det skyldes i høj grad den sabotage som Venezuela er ramt af [...]

Der er en stor risiko for at den grundlovgivende forsamling bare vil udskyde alle problemerne. Men Venezuelas arbejdere og fattige er ikke interesserede i endeløse diskussioner uden nogle praktiske løsninger. Den bedste måde at forsvare de sociale missioner på er ikke ved at skrive det ned på papir, men ved at tage kontrol over økonomien og få stoppet inflationen. [...] Den eneste måde at undgå det på et ved at revolutionen tager skridt i retning af en socialistisk økonomi. Ikke i ord, men i praksis: Nationalisering af økonomiens nervecentre, overtagelse af bankerne, et statsmonopol til styring af udenrigshandlen og en omfattende jordreform."

-- Andreas Bülow, 11.5.2017 i Socialisten, udgivet af medlemmer af Enhedslisten

Søren Søndergaard om Blekingegade-banden (1998)

"I modsætning til Rote Armee Fraktion i Vesttyskland og De Røde Brigader i Italien var de ikke terrorister. Tragedien var, at +en af dem affyrede et skud. Hvis nogen af dem havde haft forstand på selskabstømning, ville de sikkert være slået ind på det."

-- Søren Søndergaard, MF (EL), i anledning af ti-året for Blekingegade-bandens drab på en betjent (citeret i Jyllands-Posten 8/11-1998)

K. Helveg Petersens hyldest til Ceauşescus Rumænien (1980)

“Da jeg modtog opfordringen til at skrive en introduktion til et uddrag af Rumæniens præsident Ceauşescus taler, var jeg betænkelig. Det forekom mig særdeles vanskeligt at få alle sammenhænge med i beskrivelsen af en statsmand, hans indsats og den sum af forudsætninger, der indgår som baggrund for hans virksomhed. Det samfund Ceauşescu virker i og i så høj grad er bestemmende for, er meget forskelligt fra det danske. Ceauşescus stat er socialistisk og er dermed placeret i en rækker af stater, der på mange måder anlægger et andet syn på samfundsordenen, mennesker og deres udfoldelsesmuligheder, end det danske samfund gør.
Det er ikke hensigten at føre en debat omkring ideologiske målsætninger eller at fremhæve synspunkt eller udviklingstræk, hvor rumænske og dansk-nordiske opfattelser ikke falder sammen. Jeg har derimod set det som min opgave så redeligt som muligt at fremlægge kendsgerninger og betragtninger, der tjener til at belyse nogle af forudsætningerne for Ceauşescus placering, nationalt og internationalt. [...] Det er noget helt iøjnefaldende ved præsident Ceauşescus virke, at han bestandig søger at styrke og udbygge denne identitet. For ham synes det nationale at være det ledende princip, der er overordnet det politisk-ideologiske. [...] Den fattigdom, der prægede Rumænien efter den 2. verdenskrigs ophør, og de kløfter, der fra ældre tid fandtes mellem på den ene side de besiddende klasser og på den anden side arbejdere og bønder, førte til et systemskifte. Men samtidig skete der en mobilisering af nationale kræfter, der har bragte Rumænien et godt stykke på vej bort fra fattigdommen. Levefoden er steget stærkt, men Ceauşescu mener selv, at det vil tage adskillige år, inden Rumænien er nået op på et mellemniveau, målt med den vestlige verdens levevilkår.Det har ikke været muligt at nå disse resultater uden stærk indsats, og det rumænske folk må arbejde hårdt på vilkår, som fx. de nordiske lande ikke kender til. Det er nødvendigt at investere og undgå, at vundne fordele straks kanaliseres ud i indkomster, der vil hindre fremskridt på længere sigt. Det er indlysende, at de rumænske politiske forhold, hvor der er ét parti, som dirigerer og bestemmer, medfører andre beslutningsprocesser end i samfund, der er baseret på fri meningsudveksling og demokrati. Er der da ikke meningsudveksling i Rumænien? Jo, det er der, inden for rammerne af det overordnede politiske system. Inden for disse rammer udvikler der sig debat om en række politiske og praktiske spørgsmål. Fx. er det en regel, at alle lovforslag, der behandles i parlamentet, offentliggøres i massemedierne.Borgerne kan på det grundlagt indsende ændringsforslag, de finder relevante. De synspunkter, der på den måde fremkommer, indgår i parlamentets udvalgsarbejde, inden lovene vedtages. På fabrikker, på statsbrug, inden for institutionerne etc. drøfter de ansatte en række af de spørgsmål, der knytter sig til de daglige arbejdsvilkår og til opfyldelsen af det fastsatte mål. Og Ceauşescu opfordrer til deltagelse deri. Således er der fastsat regler for, at arbejderne på generalforsamlinger drøfter og tager stilling til planer for virksomheden, dens administration, fordeling af overskud etc. Hvert 5. år afholdes på landsbasis kongresser, hvor de enkelte fagområder drøfter arbejdsplaner for næste femår. Som eksempel kan nævnes folkerådene (kommunalbestyrelserne), arbejderrådene (de til de enkelte virksomheders tilknyttede råd) og kongresser for uddannelser. [...]
Det er ikke muligt at give en dækkende beskrivelse af den indsats, Ceauşescu har øvet, fra dengang han som dreng for mere end 50 år siden startede sin aktive deltagelse til i dag, hvor han er Rumæniens statsleder."

Den Radikale politiker Kristen Helveg Petersen (fader til Niels Helveg Petersen og farfader til Rasmus & Morten Helveg Petersen) i indledningen til "Ceauşescu's Taler" (Samlerens Forlag, 1980), på fotoet sammen med Rumæniens diktator Nicolae Ceauşescu (t.h.), 1978.

Erik Storrud om "demokratisk" fjernelse af borgerliges valgplakater (2013)

"Jeg tror ikke nødvendigvis at det er venstrefløjen der har været ude at pille hans [Rasmus Jarlovs] plakater ned. I hvert fald ikke den parlamentariske venstrefløj der her travlt med selv at hænge valgplakater op for tiden og deltage i hvad enhedslistekandidaten Margit Kjeldgaard kalder en udemokratisk envejskommunikation. Men hvorfor skal man egentlig overhovedet have dårlig samvittighed over at hive valgplakater ned i første omgang? Hvorfor er det demokratisk at lade politikere fra højre og venstre hænge på lygtepæle og belure os hver gang vi går i Netto? [...] Eftersom det er de liberale og højreorienterede partier der reklamerer mest kan det efter min mening ikke betragtes som udemokratisk at pille deres valgplakater ned. Det er blot et forsøg på at tage demokratiet tilbage fra de økonomiske interesser der aldrig har respekteret nogle demokratiske spilleregler."

BZ'eren Erik Storrud, "Valgplakater og hærværk", på modkraft.dk (3. november 2013)

Venstresocialisterne fik støtte fra Gadaffis Libyen (1979)

Fra PET-Kommissionens rapport:

"Arbejdet for den palæstinensiske sag førte tilsyneladende til, at VS accepterede hemmelig økonomisk støtte fra oberst Gadaffis Libyen. I 1979 skulle to navngivne VS’ere angiveligt have besøgt den libyske ambassade, hvor de fik udbetalt 10.000 kr. til dækning af udgifterne i forbindelse med Palæstina-ugen. VS-repræsentanterne insisterede på at få beløbet udbetalt i kontanter, idet det ville være ”politisk farligt” for partiet, hvis støtten blev kendt."

PET-Kommissionens rapport, bd. 7, s. 330

Tvind-elever om Hoxha & Albanien (1970erne)

"Den nu 65-årige Enver Hoxha var medstifter af det kommunistiske parti og har siden ført en politik til gavn for befolkningen og landets stadige udvikling. Som ideologisk leder har Enver Hoxha forstået at vejlede arbejderklassen og give retningslinier for, hvordan dens ønsker kan føres ud i livet. Det er ikke let at skulle føre en politik, som klart stiller sig på den brede befolknings side, når man som Albanien er omgivet af uforstående og ligefrem fjendtlige naboer. Men Enver Hoxha og det albanske folk arbejder stadig på at gøre samfundet mere demokratisk og skabe en økonomisk og politisk uafhængighed af andre lande."

Rejserapport fra Tvind-elever, citeret i Jes Fabricius Møller: "På Sejrens Vej: Historien om Skolesamvirket Tvind og dets Skaber Mogens Amdi Petersen" (København: Dike, 1999), s. 152.

Per Clausen om den voldelige revolution (2013)

- Er det en voldelig revolution, du tror på?

- Nej, og det gjorde jeg heller ikke for et år siden. Det er i hvert fald så længe siden, at jeg ikke kan huske det. Men når man er så gammel, som jeg er, skal man passe på med at sige, at man aldrig har sagt det. Nogen kan måske finde et citat fra dengang, jeg var 13 år.

Folketingsmedlem Per Clausen (Enhedslisten), i Ekstra Bladet, 15. juli 2013

Billeddokumentation #9: Globale Rødders overfald (2003)

Den 18. marts 2003 overfaldt to medlemmer af "Globale Rødder", Lars Grenaa (Arbejderpartiet Kommunisterne) og Rune Eltard-Sørensen, daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (C).

De to overfaldsmænd--der efterfølgende blev dømt henholdsvis tre og fire måneders fængsel for vold--blev lukket ind som gæster til daværende folketingsmedlem for Enhedslisten (nu for Socialdemokraterne) Pernille Rosenkrantz-Theil.  Sidstnævnte udtalte efterfølgende sin moralske støtte til aktionen.

Denne moralske støtte blev Rosenkrantz-Theil efterfølgende rost for i et læserbrev (Rød-Grønne Linjer, 7. april 2003) underskrevet af en lang række prominente venstreorienterede, bl.a. Pelle Dragsted (medstifter af Globale Rødder, senere international sekretær og folketingskandidat for Enhedslisten), Gunna Starck (fhv. VS-borgmester i København) og Majbrit Berlau (senere formand for Dansk Socialrådgiverforening):

Tvind-elever om Albanien (1970erne)

"Vi er nu kommet til hovedstaden Tirana efter at have tøffert lidt rundt i landet. Albanien er et helt andet land at rejse i. Godt nok er det europæisk, men det ligner ikke nogen af de europæiske lande, vi har rejst i før. Forskellen skyldes hovedsagligt, at landet er socialistisk, og altså har en anden styreform end den, vi har derhjemme..  Selve Tirana, som er på størrelse med Århus, står i stærk kontrast til alle storbyer, vi tidligere har været i. Den kan på mange måder indfri de fleste vesteuropæeres drømme om en grøn og forureningsfri by. Ingen larmende biler og ingen osende fabrikker, masser af træer, grønne parker og brede gader. Folkelivet har rig mulighed for at udvikle sig i byens gader og stræder. Når vi efter aftensmaden går en tur i byen kan vi høre en summen af mange stemmer, det er det halve Tirana, som er ude på aftentur, Side om side vandrer de ivrigt snakkende op og ned ad hovedgaderne. Vi mærker tydeligt, at albanerne er fri for storbyens jag og isolation. [...] Der hersker en ro og stolthed over dem, noget man forstår, når man ser, hvor langt de er nået med opbygningen af deres land."

Rejserapport fra Tvind-elever, citeret i Jes Fabricius Møller: "På Sejrens Vej: Historien om Skolesamvirket Tvind og dets Skaber Mogens Amdi Petersen" (København: Dike, 1999), s. 151f.

René Karpantschof om politisk motiveret vold (2013)

Fhv. autonom, BZ'er m.v., René Karpantschof om sin deltagelse i de voldelige optøjer på Nørrebro den 18. maj 1993:

“Sammen med en gruppe tidligere bz'ere havde René Karpantschof forinden holdt hemmelige møder om, hvad der skulle gøres, hvis det blev et ja til EU – dengang EF. Gruppen planlagde først at skabe uro i indre by nær Christiansborg, men besluttede sig i sidste ende for at vælge Nørrebro i stedet. Ud fra et gadekamp-taktisk perspektiv var de her mere på hjemmebane og ville højst sandsynligt kunne trække flere sympatisører til sig, som sammen kunne protestere mod EU-afstemningen. [...] - Når man var i gadekamp, fandtes der kun to ting i verden. De andre og os. Man var bare fokuseret på, hvordan man kunne få ram på politiet, uden de fik ram på os. [...] Vi følte ikke, at de fredelige demonstrationer gjorde en forskel, siger René Karpantschof, som aldrig har fortrudt, at han deltog i urolighederne og kastede med sten mod politiet 18. maj. […]

Mens han var i fuld gang med at kaste brosten mod de uniformerede betjente, tog en af hans venner fat i ham [… ] - jeg vil ikke fordømme det, vi gjorde, fordi jeg selv troede på, at det var det rigtige.”

René Karpantschof, "Vi hadede politiet", i Ekstra Bladet, 18. maj 2013.

Amdi Petersen om Tvind-skolen maoistiske vision (1974)

"Det er således vores historiske opgave at bidrage til løsningen af denne kolossale opgave: Forberedelsen af og gennemførelsen af den samfundsomvæltning, der vil styrte de få fra fadet og indsætte vi mange, hvor vi retteligen hører hjemme – som vores eget samfunds skabere. [...] Målet med skolens, skolernes arbejde er altså at uddanne mennesker, der vil være i stand til at deltage i opfyldelsen af vor generations store historiske opgave: Forberedelsen og gennemførelsen af en samfundsomvæltning, der repræsenterer begyndelsen til et samfund, hvor arbejderklassen og dens allierede udstikker retningslinjerne for produktion og kultur." 

Mogens Amdi Petersen, leder af Tvind-skolen, om dennes Mao-inspirerede kommunistiske vision (internt notat, 1974, offentliggjort som "Tvinds revolutionære mål", i Information 29. marts 1979)

Amdi Petersen om sømmelighed, revolution, oprør, vold & terror (1966)

"Sømmelighed er revolutionær adfærd: i oprørets form vælte omkuld og støbe nyt. Nu i voldens og terrorens, nu i den geniale handlings tegn: Rul hoveder. Vi er de nye magthavere - i ufejlbarlighedens navn: Revolution." 

Mogens Amdi Petersen, senere grundlægger af Tvind-skolen, i B.T. (15. september 1966)

Venstreradikale dømt for politisk motiveret brandstiftelse (2012)

En gruppe venstreradikale med tilknytning til "Ungdomshuset" (og heraf mindst én, der var medlem af Socialistisk Ungdomsfront, tilknyttet Enhedslisten) er blevet dømt for en række tilfælde af politisk motiveret brandstiftelse.  Her er tiltalerne:

De fem venstreradikale unge mænd er tiltalt for en stribe aktioner mod institutioner og virksomheder.

De ville ifølge anklagen destabilisere, skræmme eller skade målene, hvilket medfører, at de er tiltalt efter straffelovens terrorparagraf.

To tiltalt for lang række aktioner

To af dem - PJ og FP- er tiltalt for at have deltaget i følgende aktioner:

• 17. april 2010: 2 molotovcocktails kastet mod pelsvirksomheden Kopenhagen Fur i Glostrup. De ramte ikke bygningen og blev slukket af en tililende medarbejder.
• 14. maj 2010: Brandbar væske antændt i vindfanget på Politiskolen i Brøndbyøster. Der blev også tændt ild ved politibilerne på p-pladsen. Skaderne nåede op på cirka to millioner kroner.
• 23.-24. august: Aktion mod Kopenhagen Fur, hvor der skete skader for 50.000 kroner. Selve virksomheden blev dog ikke antændt. 20. september 2010: Brændbar væske antændt fire steder ved virksomheden Pelsbox Danmarks bygning i Herlev. Skader for 1,5 millioner kroner.
• 27. oktober 2010: Brændbar væske blev kastet ind gennem en rude og antændt med en brandbombe hos fødevarevirksomheden Nestlé i København. Skader for mindst to millioner kroner.
• 10. november 2010: Molotovcocktail og brændbar væske kastet gennem ruden til pelsvirksomheden Saga Fur i Vedbæk. Skader for 1,7 millioner kroner.
• 8. december 2010: Dunk med benzin kastet gennem ruden og antændt hos Politiets Efterretningstjeneste i Søborg. Skader for cirka tre millioner kroner.
• 11. januar 2011: Flere køretøjer og en bygning blev antændt ved hjælp af brændbar væske hos politiets datacentral i Hvidovre. Skader for omkring 200.000 kroner.
• 14. januar 2011: Ifølge politiet ville de sigtede bruge benzin og en fakkel til at stikke ild på Nordeas filial på Strandgade i København. Det mislykkedes dog.

De to er tiltalt efter terrorparagraffen, der taler om at gennemtvinge handlinger eller skræmme befolkningen gennem aktioner. Ambassade skulle brændes af Alle fem er tiltalt for overtrædelse af terrorparagraffen ved 6. april 2011 at have sat ild til Grækenlands Ambassade i København.
Det skete ved hjælp af hjemmelavet napalm under omstændigheder, der ifølge anklageskriftet medførte, at de tiltalte indså, at beboerne ved siden af ejendommen var kommet i livsfare, hvis flammerne ikke var blevet slået ned af naboer.

Der skete skader for 300.000 kroner.

Anholdt under angreb mod Politiskolen

Fire af gruppens medlemmer, PJ, TH, DP og AC, er tiltalt for terror ved 26. april 2011 at have været i gang med at prøve at stikke Politiskolen i Brøndby i brand med benzin og et nødblus.
Deres forsøg blev afbrudt, da de blev anholdt af politiet, som lå på lur.

Ville også slå til mod Christiansborg, Livgarden og Mærsk

De fire er også tiltalt for at have planlagt deres aktioner under møder på Christiania, som politiet ifølge anklageren aflyttede og videofilmede.
PJ, TH, DP og AC talte ifølge anklageskriftet under møderne i fristaden også om at angribe blandt andet Christiansborg, Integrationsministeriet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, frikirken Faderhuset samt Livgardens bygninger ved Kongens Have i København.
Også rederiet Mærsk og firmaer, der beskæftiger sig med genmanipulerede produkter, skulle rammes.
Aktionerne blev ikke til noget, da gruppen blev anholdt i slutningen af april 2011, inden de kunne føres ud i livet.

Erik Storrud om det forståelige i angreb på TV2-journalister (2012)

"Om hvordan en smadret TV2-sendevogn kan ses som en forsvar for demokratiske rettigheder. Så fik TV2-News smadret en sendevogn i går. Og igen i dag flyder pressen vanen tro over med skrækhistorier fra landets udanske områder, hvor muslimer tilsyneladende hader julen. [...] At en sendevogn kan blive smadret uden at journalisterne kommer noget til viser i øvrigt en tilbageholdenhed der er prisværdig, når vi snakker om en befolkningsgruppe der slås for deres kulturelle overlevelse."

BZ'eren Erik Storrud, "Fuck julen!", på modkraft.dk (12. november 2012)