Tvind-elever om Hoxha & Albanien (1970erne)

"Den nu 65-årige Enver Hoxha var medstifter af det kommunistiske parti og har siden ført en politik til gavn for befolkningen og landets stadige udvikling. Som ideologisk leder har Enver Hoxha forstået at vejlede arbejderklassen og give retningslinier for, hvordan dens ønsker kan føres ud i livet. Det er ikke let at skulle føre en politik, som klart stiller sig på den brede befolknings side, når man som Albanien er omgivet af uforstående og ligefrem fjendtlige naboer. Men Enver Hoxha og det albanske folk arbejder stadig på at gøre samfundet mere demokratisk og skabe en økonomisk og politisk uafhængighed af andre lande."

Rejserapport fra Tvind-elever, citeret i Jes Fabricius Møller: "På Sejrens Vej: Historien om Skolesamvirket Tvind og dets Skaber Mogens Amdi Petersen" (København: Dike, 1999), s. 152.

Tvind-elever om Albanien (1970erne)

"Vi er nu kommet til hovedstaden Tirana efter at have tøffert lidt rundt i landet. Albanien er et helt andet land at rejse i. Godt nok er det europæisk, men det ligner ikke nogen af de europæiske lande, vi har rejst i før. Forskellen skyldes hovedsagligt, at landet er socialistisk, og altså har en anden styreform end den, vi har derhjemme..  Selve Tirana, som er på størrelse med Århus, står i stærk kontrast til alle storbyer, vi tidligere har været i. Den kan på mange måder indfri de fleste vesteuropæeres drømme om en grøn og forureningsfri by. Ingen larmende biler og ingen osende fabrikker, masser af træer, grønne parker og brede gader. Folkelivet har rig mulighed for at udvikle sig i byens gader og stræder. Når vi efter aftensmaden går en tur i byen kan vi høre en summen af mange stemmer, det er det halve Tirana, som er ude på aftentur, Side om side vandrer de ivrigt snakkende op og ned ad hovedgaderne. Vi mærker tydeligt, at albanerne er fri for storbyens jag og isolation. [...] Der hersker en ro og stolthed over dem, noget man forstår, når man ser, hvor langt de er nået med opbygningen af deres land."

Rejserapport fra Tvind-elever, citeret i Jes Fabricius Møller: "På Sejrens Vej: Historien om Skolesamvirket Tvind og dets Skaber Mogens Amdi Petersen" (København: Dike, 1999), s. 151f.

DKP/ML om Albaniens sejrrige socialisme (1978)

DKP/ML er opstået i uforsonlig kamp mod den mederne revisionisme og al opportunisme og forsvarer socialismens landevindinger og den kommunistiske verdensbevægelse. DKP/ML står vagt om Den Socialistiske Folkerepublik Albanien, som sejrrigt opbygger socialismen under proletariatets diktatur. Albanien er en urokkelig bastion for den proletariske verdensrevolution. Proletariatet og de undertrykte folk ser sine forhåbninger og sin fremtid legemliggjort i den virkeliggjorte socialisme i Albanien.
DKP/ML træder åbent frem med sit program - proletariatets diktatur og kommunismen - som organisator af den proletariske revolution i Danmark >er en del af den proletariske verdensrevoluiton.

Citat fra DKP/ML: Program og love – vedtaget på DKP/ml’s 1. kongres, december 1978 … (1981).

Fest for Hoxha i Ungdomshuset (2008)

I 2008 fejrede Danmarks Kommunistiske Ungdom / Arbejderpartiet Kommunisterne den albanske diktator Enver Hoxhas 100 års fødselsdag med en fest i Ungdomshuset:

Festmøde Enver Hoxha 100 år

Arrangør: APK - DKU

Fredag den 17. oktober kl. 17 til 22

Kulturhuset Bispebjerg NV
Dortheavej 61
2400 København NV

Udstilling åben fra kl. 17
Festmøde med oplæg og kultur kl. 19

Tema:
Enver Hoxha og kampen mellem de to systemer
Revolutionen- et spørgsmål der er taget op til løsning
Enver Hoxhas betydning for den revolutionære bevægelse i dag

Thomas Koppel & Annisette om Albanien (1991)

"Thomas Koppel og Annisette har aldrig lagt skjul på deres venstre-orienterede holdning, og det er med noget blandede følelser, de følger med i den øjeblikkelige turbulente udvikling på det politiske verdenskort.
- Den politiske scene i øjeblikket minder lidt om Chicago i 1933. Den ene mafia-bande bekæmper den anden. Der er ikke rigtigt nogle at holde med. I dag er Gorbatjov helten, men det var han bestemt ikke for bare tre uger siden. Men man skal ikke glemme, at når de store slås, står der millioner af mennesker i skudlinjen, som dør af sult, kolera og andre dårligdomme, siger Thomas Koppel .

Hvad med Jeres tidligere lovprisning af Albanien, hvor befolkningen i øjeblikket vel nærmest stemmer med fødderne ved at flygte ud af paradiset over hals og hovede?
- Nu er det fem år siden, vi har været der, og dengang var der ikke sult og elendighed i landet. Det er der nu, fordi de, der regerede, har svigtet deres forpligtelser, og så reagerer befolkningen ved at flygte.

- Men vi står på samme side, som vi altid har gjort."

Thomas Koppel og Annisette Hansen, interview "Roserne skyder knop", i Ekstra Bladet (1.9.1991)

Thomas Koppel om Albanien (1990)

"- Ja, der er da bestemt demokrati i Albanien, siger musikeren og komponisten Thomas Koppel , der sammen med sin kone Annisette har besøgt Europas indtil videre mest isolerede nation to gange.
De var der i 1982 og i 1987. Først som Thomas & Annisette sammen med andre danske "kulturarbejdere" og derefter på en regulær turne med deres gruppe "Savage Rose", der fik sit navn fra et af de gamle idoler Bob Dylans sangskat sidst i 60erne, og som fortsat er så herligt i live, at gruppen udsender et nyt album i næste måned.
Og dennegang med lillebror Anders Koppel , der forlod den vilde rose i 1973 for at skrive, komponere og spille som sig selv og bl.a. sammen med Peter Bastian og Flemming Quist Møller i Bazar.
Thomas Koppel, 46 år, og det tredje af Vibeke og Herman D. Koppels fire hypermusikalske børn, elsker den lille socialistiske republik, der ser lidt klemt ud på kortet mellem Jugoslavien og Grækenland og med Italien ikke så langt væk på den anden side af Middelhavet.
. . .
- Vi har da en form for demokrati i Danmark, men den almindelige albaners indflydelse på udviklingen er større end den almindelige danskers. Alle vigtige spørgsmål i Albanien drøftes med hele befolkningen. De drøftes under store debat-kampagner, og det er fra de store udenrigspolitiske spørgsmål til de små dagligdags problemer på arbejdspladser eller skoler.
. . .
Om de har strejkeret...? Der vil være få tilskyndelser til strejker, fordi den enkelte arbejder har et utrolig stort ord at skulle have sagt. De er med til at planlægge og fordele arbejdet.
Derfor vil en strejke både være usædvanlig og mærkværdig, for hvem skal man strejke imod, når man selv tilrettelægger sit arbejde, siger Thomas Koppel .
- Det er sikkert, at det aktuelle oprør er organiseret af kredse, der vil undergrave udviklingen i Albanien , og de har revet nogle vankelmodige hoveder med sig.
Det er ikke et opgør med rod i befolkningen. Det er jeg helt sikker på, siger Thomas Koppel . . .

Det er ikke denne turbulens, der fikserer Thomas Koppel , der "egentlig ikke ved meget mere om det, der sker lige nu, end mange andre", men som alligevel mener at kunne fortolke ud fra sine oplevelser i Albanien .
- Det er en stor oplevelse for en kulturarbejder at komme til et land, hvor kultur i bred forstand sættes meget højt på prioriteringslisten. Der er en bevidstgørelse om kunst og verdens begivenheder i al almindelighed, der er langt større og mere kvalificeret end i Danmark. Man opfatter kultur som en så væsentlig del af tilværelsen, at man ofrer en tredjedel af statsbudgettet på det.
. . .
Rejsende i landet opfattes som gæster - og ikke som i de fleste lande som en turist, et muligt objekt for indtjening.
- I hvert fald de sidste 15 år har Albanien været meget åbent, både over for besøgende og over for samarbejde med andre lande. . . . Det er mit indtryk, at den albanske befolkning gennemgående er bedre orienteret om, hvad der sker rundt i verden end den danske. Jeg har oplevet, at utroligt mange har et endda meget indgående kendskab til danske forhold, og jeg har kunnet gå direkte hen og tale med folk - overalt.
- Albanerne har en social tryghed, som vi ikke kan konkurrere med, og de har Europas laveste børnedødelighed og selvmordhyppighed.
De har ikke alle den elektroniske komfort, som vi har vænnet os til, men forskellen mellem Albanien og Danmark viser, at der i vort samfund er usikkerhed og store problemer under overfladen, der ikke løses af digitale hjælpeapparater.
Man kan ikke undgå at mærke den sociale tryghed og glæde - eksempelvis hver aften i Tirana, når alle byens 300.000 indbyggere synes at være ude at gå tur.
. . .
[Thomas Koppel] holder af Albanien, men som ikke kunne tænke sig at leve der.
- Jeg er dansker, og jeg vil gerne leve i mit eget land. Jeg føler bestemt også, at vi har mange fordele. Vores musik er også knyttet til den danske tradition. Her hører vi hjemme. Men blev vi tvunget til at flytte, var Albanien ikke det værste sted for en ny tilværelse.

Interview med Thomas Koppel (der døde i Mellemamerika efter at have været bosat i USA) i artiklen "Der er da bestemt demokrati i Albanien", Dagbladenes Bureau (11.7.1990)

Arne Herløv Petersen om sine yndlingslande (1977)

"Det vil formodentlig fremgå af ovenstående kapitler, at jeg ikke er ukritisk indstillet overfor Sovjetunionen ... .
Jeg er ikke enig i den sovjetiske tese om, at proletariatets diktatur nu er afviklet og Sovjetunionen nu er hele folkets stat. Jeg har en del kritik at fremføre af bureaukratiet og forsyningsvanskelighederne i Sovjetunionen. Hertil kommer en række betænkeligheder ved Sovjetunionens udenrigspolitik, først og fremmest forholdet til Kina og Albanien.
I Nordkorea og Kina har jeg oplevet en elementær revolutionær glød og begejstring, som jeg savner i Sovjetunionen. Hvis den ikke er til stede, går udviklingen fra socialismen frem mod kommunismen i stå. Det ville være tragisk, hvis Sovjetunionens kommunistiske parti opgav kommunismen, på samme måde som de vestlige socialdemokratier efter at have fået del i magten har opgivet socialismen.
Som det ser ud nu, bliver Sovjetunionen næppe verdens førende kommunistiske stat. Det er langt mere sandsynligt, at det bliver Den demokratiske Folkerepublik Korea. ...
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg på en række punkter er mere enig med Kina end med Sovjetunionen.
Men i modsætning til kineserne opfatter jeg stadig Sovjetunionen som en socialistisk stat. Jeg mener, at den økonomiske basis, der er skabt under Lenin og Stalin, på en række afgørende områder er intakt. Den ideologisk-kulturelle overbygning er efter min mening smuldret en del, men det er ikke uopretteligt.
Selvfølgelig skal jeg ikke stå med pegepinden i hånden og belære det sovjetiske folk om hvordan det skal opbygge socialismen. Det er det sovjetiske folks egen sag. Men selvfølgelig har jeg også lov til at fremføre min mening. Blot følger det af min anerkendelse af Sovjetunionen som en socialistisk stat, at jeg må fremføre min kritik på en loyal og kammeratlig måde. Det håber jeg, jeg har gjort i denne bog.
Jeg har i hvert fald forsøgt at være fair og ikke bevidst udeladt noget, der måske var i modstrid med mine forudfattede meninger.
Den nuværende strid mellem Kina og Sovjetunionen er efter min mening uhyre skadelig for den internationale arbejderbevægelse og tjener objektivt set klassefjenden ... .
Den holdning til de to store socialistiske lande, jeg går ind for, praktiseres med stort held i Korea, Vietnam og Rumænien, som formodentlig ingen vil beskylde
for at være bløde og vattede."

Arne Herløv Petersen, forfatter, fhv. skribent ved SUF's blad og senere spionagesigtet, i sin bog Gylden Oktober (1977), s. 130f.

DKP/ML om Albanien (1978)

”Albaniens Arbejdets Parti med den store marxist-leninist Enhver Hoxha i spidsen har hele vejen igennem stået i forreste række i den konsekvente og omfattende kamp mod alle disse revisionistiske strømninger og har således ydet uvurderlige bidrag til forsvar for marxismen-leninismen, socialismen og proletariatets diktatur, til forsvar for den kommunistiske verdensbevægelses enhed og slagkraft”.

Citat fra DKP/ML: Program og love – vedtaget på DKP/ml’s 1. kongres, december 1978 … (1981), s. 17.

John Max Pedersen om Albanien (1982)

"Albanien er et socialistisk land . . . et uhyre åbent og frit land. Ingen kan bilde mig ind, at man kan få et helt folk til at synge, spille, danse og skrive levende og lykkeligt på kommando. Dette kan kun ske i den frihed, socialismen bringer det arbejdende og skabende folk."

John Max Pedersen (1982), citeret efter Bent Jensens "Stalinismens Fascination" (1984)