Viser opslag med etiketten Revolutionære Socialister. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Revolutionære Socialister. Vis alle opslag

fredag den 24. juli 2009

Trotskisternes støtte til BZerne og "smadring" af systemet

Fra PET-Kommissionens rapport (bd. 9, s. 119):
”Den eneste gruppe, som kan stoppe profitjagten – systemets livsnerve – er arbejderne. Hvis man mener at det kapitalistiske system skal smadres, så må man derfor overalt opbygge solidariteten med arbejderklassens og andre undertrykte gruppers kamp i Danmark og i udlandet. Denne solidaritet kommer ikke alene ud fra militans. Det er nødvendigt at skabe forståelse for at alle undertrykte må slutte op om en fælles kamp mod systemet – FOR SOCIALISME.”
Tryksag med overskriften ”En varm hilsen til BZ’erne ...”, underskrevet af Socialistisk Arbejderparti, Internationale Socialister & Revolutionære Socialister (ca. 1983-86).

Revolutionære Socialister om revolutionen (1963)

Fra PET-Kommissionens rapport (bd. 9, s. 54):
"En artikel bragt i december 1963 i det af SUF offentliggjorte Københavnerbladet bekræfter PET’s vurdering, at Revolutionære Socialister ikke havde gennemgået noget væsentligt holdningsskifte i forhold til Revolutionære Kommunister. . . .

I artiklen tematiserede trotskisten ikke Fjerde Internationales holdning til parlamentarismen. Denne fremgik dog umiddelbart neden for redegørelsen i form af en rettelse til det forrige nummer af bladet. Her var et trotskistisk medlem refereret for at have udtalt, at han ”ikke havde meget tillid til det parlamentariske styre”, og at han anså det for ”nødvendigt at bruge vold ved indførelsen af socialismen”. I rettelsen forklarede vedkommende person:

”Det er min og 4. internationales opfattelse, at det naturligvis ville være det bedste, om socialismen kunne indføres uden voldsanvendelse, men på grund af inden- og udenrigspolitiske erfaringer, anser vi det ikke for særligt sandsynligt og mener derfor, at det desværre kan blive nødvendigt at benytte voldelige metoder for at få socialisme, og at socialister må være forberedt herpå.”"