Viser opslag med etiketten Arbejderpartiet Kommunisterne (AKP). Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Arbejderpartiet Kommunisterne (AKP). Vis alle opslag

mandag den 15. juli 2013

Billeddokumentation #9: Globale Rødders overfald (2003)

Den 18. marts 2003 overfaldt to medlemmer af "Globale Rødder", Lars Grenaa (Arbejderpartiet Kommunisterne) og Rune Eltard-Sørensen, daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (C).


De to overfaldsmænd--der efterfølgende blev dømt henholdsvis tre og fire måneders fængsel for vold--blev lukket ind som gæster til daværende folketingsmedlem for Enhedslisten (nu for Socialdemokraterne) Pernille Rosenkrantz-Theil.  Sidstnævnte udtalte efterfølgende sin moralske støtte til aktionen.

Denne moralske støtte blev Rosenkrantz-Theil efterfølgende rost for i et læserbrev (Rød-Grønne Linjer, 7. april 2003) underskrevet af en lang række prominente venstreorienterede, bl.a. Pelle Dragsted (medstifter af Globale Rødder, senere international sekretær og folketingskandidat for Enhedslisten), Gunna Starck (fhv. VS-borgmester i København) og Majbrit Berlau (senere formand for Dansk Socialrådgiverforening):

onsdag den 27. januar 2010

Billeddokumentation #7: 1917-plakat hos APK (2009)


Plakat med reference til bolsjevikkernes oktober-revolution 1917, på hjemmesiden for Arbejderpartiet Kommunisterne (2009).

tirsdag den 3. november 2009

Kommunister om brug af vold (2007)

"Brosten er i orden at kaste mod politiet, mens molotovcocktails er for voldsomme.

Sådan lyder det fra Arbejderpartiet Kommunisterne (APK), som er moderorganisation for Danmarks Kommunistiske Ungdomsorganisation.

»Vi tager ikke afstand fra, hvis man forsvarer sig i det øjeblik, at masserne bliver angrebet af politiet«, siger APK’s formand Henning Paaske Rasmussen til politiken.dk.

Ja til sten – nej til molotovcocktails

Han understreger, at både ungdomsorganisationen og APK misbilliger angreb, som er rettet mod enkeltpersoner. Dermed tager han afstand fra den kilde fra miljøet omkring Ungdomshuset, som i Politiken har nævnt det som en mulighed at rette kampen mod enkeltpersoner som eksempelvis overborgmester Ritt Bjerregaard (S).

Men er det i orden at kaste brosten mod politiet i demonstrationer for Ungdomshuset?

»I en forsvarskamp tager vi ikke afstand fra det«.


Hvad med molotovcocktails?

»Det vil vi ikke se som et middel i kampen for Ungdomshuset. Vi vil ikke have, at enkeltpersoner skal komme til skade, og med molotovcocktails er spørgsmålet, om det var materiel eller personer, der blev kastet mod. Det er vildt at kaste dem mod enkeltpersoner«.

Men kommer man ikke til skade, når man får en brosten i hovedet?

»Jeg synes ikke, at man skal kaste og sigte på den måde. Men det kan være en del af den kamp«, fortsætter han.

. . .

»For os såvel som ungkommunisterne gælder det, at vi er imod individuel vold. Vi går ind for massernes omstyrtelse af samfundet. . . . Det er rigtigt [at APK støtter en revolution]. Men det kan man jo læse i vores program – at vi er nødt til at forsvare os og tage huset selv i forbindelse med en revolutionær situation. Vi er ikke mere end 90 år fra Oktoberrevolutionen, der da var en vigtig revolution for masserne og deres værk. Det var jo ikke vandpistoler, så mere fremmed er den tanke jo ikke«, siger Henning Paaske Rasmussen.

Han henviser til anden del af den russiske revolution i 1917, hvor bolsjevikkerne med Lenin i spidsen omstyrtede den russiske regering."
Fra artiklen "Voksne kommunister: Vold kan være nødvendigt", i Politiken (12.6.2007).

søndag den 1. november 2009

Ungkommunister om nødvendigheden af vold (2007)

"Så længe kampen ikke går ud over arbejderklassen, er ingen våben for voldsomme.

Det er budskabet fra Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbund, der er en aktivistisk gruppe i miljøet omkring det nedrevne ungdomshus på Jagtvej.

Ikke masseødelæggelsesvåben
»Der er ikke nogen begrænsninger for, hvilke magtmidler man kan bruge. Så længe det ikke er masseødelæggelsesvåben, der smadrer arbejderklassen selv«, siger formand for Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbund, Cathrine Frederikke Pedersen, til MetroXpress.

Udmeldingen kommer, efter en anonym aktivist i Politiken siger, at brandattentater, personoverfald og kidnapninger er mulige midler i den ekstreme venstrefløjs kamp mod politi og politikere.

Man er nødt til at skyde

Danmarks Kommunistiske Ungdomsfront går skridtet videre og kan sagtens forestille sig at bruge skydevåben.

»Det kan man da. Ellers bliver man selv skudt. Hvis man vil overtage statsmagten, er man nødt til selv at skyde, hvis man ikke vil plaffes ned«
..."
Fra artiklen "Unge kommunister vil gribe til våben", i Politiken (12.6.2007).

fredag den 18. september 2009

Fest for Hoxha i Ungdomshuset (2008)

I 2008 fejrede Danmarks Kommunistiske Ungdom / Arbejderpartiet Kommunisterne den albanske diktator Enver Hoxhas 100 års fødselsdag med en fest i Ungdomshuset:

Festmøde Enver Hoxha 100 år

Arrangør: APK - DKU

Fredag den 17. oktober kl. 17 til 22

Kulturhuset Bispebjerg NV
Dortheavej 61
2400 København NV

Udstilling åben fra kl. 17
Festmøde med oplæg og kultur kl. 19

Tema:
Enver Hoxha og kampen mellem de to systemer
Revolutionen- et spørgsmål der er taget op til løsning
Enver Hoxhas betydning for den revolutionære bevægelse i dag

mandag den 27. juli 2009

DKU om proletariatets diktatur (1999)

"Alle historiske erfaringer - lige fra de borgerlige revolutioner, Oktoberrevolutionen til i dag - viser, at den herskende klasse aldrig frivilligt giver magten fra sig. ...

Lenin definerede vor tid, vor epoke, som "imperialismens og de proletariske revolutioners epoke". Det 20. århundrede, som nu går på hæld, har i overmål bekræftet Lenins definition. Den bekræftes af Oktoberrevolutionen i 1917, af de socialistiske revolutioner og de nationale frigørelsesrevolutioner, som fulgte i kølvandet på 2. verdenskrig og fascismens nederlag, og senere. Det 21. århundrede vil ikke i mindre grad end det 20. århundrede blive de proletariske, de socialistiske, revolutioners århundrede.

Overgangen fra kapitalisme til socialisme er ikke en spontan proces. Den fordrer bevidst revolutionær handling fra det arbejdende folks side. Hertil behøver arbejderklassen sit revolutionære fortropsparti, det kommunistiske parti, som bevæbnet med arbejderklassens revolutionære teori, marxismen-leninismen, leder arbejderklassen og dens allierede til sejr i revolutionen. ...

Under den socialistiske revolution er det fuldstændigt afgørende, at arbejderklassen i kraft af sin ledende rolle i revolutionen, sønderbryder det kapitalistiske (borgerlige) statsapparat, lige fra parlament, domstole over hær, politi til efterretningstjeneste. I stedet opretter arbejderklassen sin egen stat, den socialistiske stat under proletariatets diktatur, som med arbejderklassens revolutionære hær vil forsvare socialismen mod de angreb, der uundgåeligt vil komme fra såvel det styrtede nationale borgerskab, de store godsejere, nye kontrarevolutionære elementer som det internationale borgerskab. ...

[P]roletariatets diktatur betyder også diktatur over for alle udbyttere, for alle de som lever en snyltertilværelse på ryggen af det arbejdende folk, for borgerskabet og de store godsejere. Klassekampen fortsætter således uafladeligt under socialismen. ...

Socialismen sikrer, at ungdommen vokser op befriet fra al reaktionær imperialistisk kultur, som imperialismen i dag tilbyder ungdommen for at lede denne bort fra revolutionens sejrrige vej.
Ungdommen sikres under socialismen, ligesom den øvrige arbejdende befolkning, en kvalificeret, videnskabelig uddannelse baseret på marxismen-leninismen. Det skarpe skel mellem skole og produktion, som eksisterer under kapitalismen, findes ikke under socialismen, da man fra starten intimt forbinder produktion og undervisning."

Fra Principprogram for Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbund (DKU) (ungdomsorganisation for Arberjderpartiet Kommunisterne), download 2009

onsdag den 8. juli 2009

Andrea Vagn Jensen om politisk vold (2007)

"[Der] bliver kastet sten! Ikke kun af unge mennesker, der kæmper en desperat kamp mod en overmagt for at få et ungdomshus, for retten eller bare håbet om en eller anden form for accept af deres eksistens og mulighed for at kunne trives.
Historien omkring Ungdomshuset har bevist, at fysisk modstand desværre er den eneste måde at få ørenlyd fra de regerende instanser, selvom det har nogle helt urimeligt voldsomme konsekvenser for nogle af de unge. ... Og ja! I afmagtens, angstens og vredens tumult er der blevet brændt nogle helt uskyldige biler og containere af, ruder er blevet smadret. Og det er ikke så godt. Men jeg må også sige: Når man tænker på det massive pres og den voldsomme behandling, den her brogede flok af unge udsættes for, så undrer det mig faktisk, at situationen ikke er gået mere amok fra deres hånd."


Skuespilleren Andrea Vagn Jensen, i "Kommunistisk Politik" (nr. 11, 2007), udgivet af Arbejderpartiet Kommunisterne (APK)