Klaus Rifbjerg om Solsjenitsyn (1974)

Da systemkritikeren Alexander Solsjenitsyn i februar 1974 blev udvist af Sovjetunionen skrev Klaus Rifbjerg dette tvetydige digt:

Alexander Solsjenitsyn

Astmatisk humpende nedbrudt vender fangen hjem fra slavelejren.
Rystet gennem alle celler
kryber patienten frem
under koboltkanonen.
Han ser
det endnu engang er forår.
Troskyldigt sætter den befriede
og helbredte sig
til skrivebordet.
Billederne myldrer frem
de store skikkelser
anklagerne
landskabet
intrigerne
tyrannerne
historien
sandheden.
Træt efter dagværket
former han i enkle sætninger
sin mening
om tilværelsens indretning.
Han ser sørgmodigt
men strengt på sin samtid
og siger:
Afskaf tyranniet
og befri kunsten.
Sæt rebellerne i gabestokken
og kvæl de radikale ideer.
Ned med diktaturet
og op med autoriteten.
Bekæmp demokratiet
og frem klasseskellene.
Lær børnene at lyde
og arbejderne at arbejde.
Fuglene der sad på pigtråden
og sang
fuglen som fløjtede i træet
uden for kræftafdelingen
fuglen har fulgt ham hjem og kigger stum fra vindueskarmen.
Måske havde den håbet på en krumme.
Nu ryster den vingerne uroligt og flyver bort uden en lyd.