Thomas Koppel om Albanien (1990)

"- Ja, der er da bestemt demokrati i Albanien, siger musikeren og komponisten Thomas Koppel , der sammen med sin kone Annisette har besøgt Europas indtil videre mest isolerede nation to gange.
De var der i 1982 og i 1987. Først som Thomas & Annisette sammen med andre danske "kulturarbejdere" og derefter på en regulær turne med deres gruppe "Savage Rose", der fik sit navn fra et af de gamle idoler Bob Dylans sangskat sidst i 60erne, og som fortsat er så herligt i live, at gruppen udsender et nyt album i næste måned.
Og dennegang med lillebror Anders Koppel , der forlod den vilde rose i 1973 for at skrive, komponere og spille som sig selv og bl.a. sammen med Peter Bastian og Flemming Quist Møller i Bazar.
Thomas Koppel, 46 år, og det tredje af Vibeke og Herman D. Koppels fire hypermusikalske børn, elsker den lille socialistiske republik, der ser lidt klemt ud på kortet mellem Jugoslavien og Grækenland og med Italien ikke så langt væk på den anden side af Middelhavet.
. . .
- Vi har da en form for demokrati i Danmark, men den almindelige albaners indflydelse på udviklingen er større end den almindelige danskers. Alle vigtige spørgsmål i Albanien drøftes med hele befolkningen. De drøftes under store debat-kampagner, og det er fra de store udenrigspolitiske spørgsmål til de små dagligdags problemer på arbejdspladser eller skoler.
. . .
Om de har strejkeret...? Der vil være få tilskyndelser til strejker, fordi den enkelte arbejder har et utrolig stort ord at skulle have sagt. De er med til at planlægge og fordele arbejdet.
Derfor vil en strejke både være usædvanlig og mærkværdig, for hvem skal man strejke imod, når man selv tilrettelægger sit arbejde, siger Thomas Koppel .
- Det er sikkert, at det aktuelle oprør er organiseret af kredse, der vil undergrave udviklingen i Albanien , og de har revet nogle vankelmodige hoveder med sig.
Det er ikke et opgør med rod i befolkningen. Det er jeg helt sikker på, siger Thomas Koppel . . .

Det er ikke denne turbulens, der fikserer Thomas Koppel , der "egentlig ikke ved meget mere om det, der sker lige nu, end mange andre", men som alligevel mener at kunne fortolke ud fra sine oplevelser i Albanien .
- Det er en stor oplevelse for en kulturarbejder at komme til et land, hvor kultur i bred forstand sættes meget højt på prioriteringslisten. Der er en bevidstgørelse om kunst og verdens begivenheder i al almindelighed, der er langt større og mere kvalificeret end i Danmark. Man opfatter kultur som en så væsentlig del af tilværelsen, at man ofrer en tredjedel af statsbudgettet på det.
. . .
Rejsende i landet opfattes som gæster - og ikke som i de fleste lande som en turist, et muligt objekt for indtjening.
- I hvert fald de sidste 15 år har Albanien været meget åbent, både over for besøgende og over for samarbejde med andre lande. . . . Det er mit indtryk, at den albanske befolkning gennemgående er bedre orienteret om, hvad der sker rundt i verden end den danske. Jeg har oplevet, at utroligt mange har et endda meget indgående kendskab til danske forhold, og jeg har kunnet gå direkte hen og tale med folk - overalt.
- Albanerne har en social tryghed, som vi ikke kan konkurrere med, og de har Europas laveste børnedødelighed og selvmordhyppighed.
De har ikke alle den elektroniske komfort, som vi har vænnet os til, men forskellen mellem Albanien og Danmark viser, at der i vort samfund er usikkerhed og store problemer under overfladen, der ikke løses af digitale hjælpeapparater.
Man kan ikke undgå at mærke den sociale tryghed og glæde - eksempelvis hver aften i Tirana, når alle byens 300.000 indbyggere synes at være ude at gå tur.
. . .
[Thomas Koppel] holder af Albanien, men som ikke kunne tænke sig at leve der.
- Jeg er dansker, og jeg vil gerne leve i mit eget land. Jeg føler bestemt også, at vi har mange fordele. Vores musik er også knyttet til den danske tradition. Her hører vi hjemme. Men blev vi tvunget til at flytte, var Albanien ikke det værste sted for en ny tilværelse.

Interview med Thomas Koppel (der døde i Mellemamerika efter at have været bosat i USA) i artiklen "Der er da bestemt demokrati i Albanien", Dagbladenes Bureau (11.7.1990)