torsdag den 9. juli 2009

Christian Braad Thomsen om Osama bin Laden og Ché Guevara (2001)

“Hvis Bush for alvor mener, hvad han siger, og altså vil gå efter de lande, der huser og brødføder terroristerne, måtte han vel i første omgang gå til angreb på sit eget land, hvor terroristerne ikke blot har fundet husly og er blevet brødfødt, men tilmed har fået den flyudannelse, der gjorde dem i stand til at foretage deres blodige aktioner. Hvis nogen så meget rimeligt vil indvende, at de vel strengt taget ikke på den lille flyskole i Florida kunne vide, at de var i færd med at uddanne terrorister, kan den afghanske regering med lige så stor ret sige, at den heller ingen anelse havde om, at Osama bin Laden forberedte et flyangreb på vitale bygninger i USA. Hvis Osama bin Laden da gjorde det. Hvordan bærer man sig overhovedet ad med at bevise noget sådant? Ret beset kan selvmordspiloterne jo mageligt have handlet på egen hånd. Med den meget mangelfulde flysikkerhed i amerikanske lufthavne har det ikke krævet nogen større organisation at foretage aktionerne. Det vigtigste for terroristerne har været at studere fartplanerne og synkronisere deres ure, og det gør man ikke ret godt fra en afghansk klippehule. Man kan vel i det hele taget ikke fra en klippehule på den anden side af Jorden forpligte nogen til at begå selvmord i en terroraktion. Det er en drift, som helt og aldeles må komme indefra, og som næppe andre end de dræbte terrorister kan gøres ansvarlig for. Hvad enten Osama bin Laden nu er en muslimsk udgave af Robin Hood, Pancho Villa eller Rasputin, så synes han først og fremmest at skulle tjene som syndebuk for den amerikanske hævnlyst. Det er nemlig ubærligt for en dødsstrafpræsident som Bush, at de umiddelbart ansvarlige ikke kan slås ihjel én gang til, fordi de er kommet præsidenten i forkøbet og har valgt at udslette sig selv sammen med de 5.000 øvrige ofre. For en så traditionelt tænkende præsident som Bush hører det enhver krig til, at fjenden har et ansigt. Men når fjenden nu er død, hvem skal man så føre krig imod for at sætte sig i respekt hos sit folk? Med sine cowboy-idealer er det svært for Bush at leve i en tid, hvor fjenden hverken er en konkret person eller en nation, men derimod et anonymt og ansigtsløst spøgelse, som uden varsel kan dukke op når som helst og hvor som helst - og som er uddannet i Florida og Hamburg snarere end i Afghanistan.

...

De nationale traditioner, Bush knytter an til, er fascistiske og ikke demokratiske ... Bush synes ubekymret i færd med at indskrive det moderne USA i den tradition, der udgår fra korstogene og indianerudryddelsen. Hvis USA nu gør alvor af truslerne om at ryge bin Laden ud af sine klippehuler ved at sætte Afghanistan i brand, er det da ikke svært at forudse de næste terroraktioner i New York ... Disse terrormetoder er de eneste muligheder, som de fattigste lande i verden har mod verdens rigeste militærmagt, og ingredienserne kan erhverves i håndkøb. Mod dem hjælper ikke det stjernekrigssystem, som Bush fortsat fabler om. Det nytter heller ikke noget at fange bin Laden og likvidere ham, sådan som USA i 1967 var med til at likvidere den tredje verdens frihedshelt Che Guevara. Det er vildt usandsynligt, at USAs cowboys skulle være i stand til at fange en indianer som bin Laden i Afghanistans vidtstrakte, øde bjergområder.”


Filminstruktøren Christian Braad Thomsen, i kronikken "Cowboy-præsidenten", Politiken (22.09.2001)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar