»Vores overlegne følelse kom jo også af, at vi med vores videnskabelige system var i stand til at fastlægge andre menneskers objektive interesser, uanset deres subjektive fornemmelser. I de situationer, hvor befolkningen - eller dele af den - ikke kunne se, at det kommende samfund var til deres eget bedste, havde man en organisation, partiet, der hvilede på disciplin og loyalitet og lydighed, og derfor ville være i stand til at håndtere den slags situationer.«
- At 'håndtere situationen' kan lyde lidt truende?
»Det ved vi jo fra historien, at det sagtens kunne blive.«
- Jeg husker diskussioner om, hvorvidt det ville blive nødvendigt at henrette folk efter revolutionen, og i givet fald hvem.
»Jeg har aldrig hørt om eller deltaget i en diskussion om henrettelser. Men jeg kan huske en bryggeriarbejder i partiet, som holdt af at sige, at hvis han skulle vælge, så ville han være stikkerlikvidator. Det er det længste, nogen har været ude.«
- Tog man skridt i retning af at forsvare og bevæbne sig?
»Nej. I vores norske søsterparti havde man kamptræning ude i fjeldene, men det opfattede vi som fanatisme. Af hensyn til efterretningsvæsenerne havde vi til gengæld RÅ, som stod for Revolutionær Årvågenhed. Det betød, at man ikke måtte oplyse, hvor mange vi var, man måtte ikke bruge folks rigtige navne offentligt og ikke lave aftaler i telefonen. På vores sommerlejre og i vores blade gennemførte vi at bruge dæknavne. Det havde den gode bieffekt at hæve os selv op i betydning: det var ikke bare teori og narreværk, men alvor.«
Fra Weekendavisen (3.1.2003)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar