torsdag den 30. juli 2009

Socialistisk Arbejderparti om massernes acceptable voldsanvendelse (1980)

"Socialister bliver ofte spurgt, om de går ind for en fredelig eller en voldelig revolution. Til det svarer Socialistisk Arbejderparti for det første: En af de vigtigste grunde til at bekæmpe det kapitalistiske system er den vold, som det skaber.
Det 20. århundredes imperialistiske borgerskab er uden tvivl historiens mest voldelige, terroristiske klasse. ...
Den socialistiske revolution vil derfor have som en hovedopgave at sætte en stopper for den fantastiske grad af vold, masserne udsættes for.
De arbejdende masser kendetegnes i vidt omfang af den „voldsmentalitet", der er en naturlig del af den bredere ideologiske påvirkning fra den borgerlige orden. Ikke desto mindre eksisteret der en klar forbindelse mellem en klassebevidst holdning
og en vilje til at kæmpe for sine egne interesser uden at anvende muskel-argumenter.
Derfor er arbejderbevægelsens vold altid af defensiv karakter.
Den finder kun sted, hvor den er absolut påkrævet. Aktionerende,
solidariske arbejdere, der forsvarer deres klasseinteresser, står således moralsk milevidt over det borgerskab, som ved mindste påskud står parat med alt fra schæferhunde til kernevåben.
Stillet over for spørgsmålet, om vi er for vold, svarer SAP utvetydigt nej! Men samtidig svarer vi også nej på spørgsmålet, om vi anbefaler masserne at bøje sig for trusler om vold. ...
I Rusland i 1917 derimod havde arbejderklassen under ledelse af Bolsjevikpartiet bevæbnet sig og vundet de menige i hæren til deres side. Derfor var selve den russiske revolution en af de mindst blodige omvæltninger. Først da de imperialistiske lande begyndte at indvadere Sovjetunionen kostede det tusinder af
menneskeliv
."


Socialistisk Arbejderparti (SAP)'s "Socialistisk program for 80'erne" (1980), s. 119f

Ingen kommentarer:

Send en kommentar